Naser Khader - læserbrev

Hej Naser Khader

Vi er dybt uenige med dine holdninger omkring at realityprogrammer kan have en positiv effekt på børns opdragelse. Disse realitystjerner har netop ikke nogen positiv effekt for vores børns opdragelse, da de hurtigt kan tillægge sig den generaliserende anden rolle. Vi ønsker ikke at vores børn skal se eksempelvis Amalie som en inspirationskilde, da hun udsender forkerte signaler.

Realityshows har en moraliserende effekt?? VOR HERRE BEVARES! Det var da noget af en kommentar at komme med. Vi mener ikke engang, at disse shows har en positiv påvirkning på publikummet - og i så fald, hvis der sker en positivitet, varer den kun i et par sekunder!

Anne, Ema, Nanna & Astrid

Yo Naser

Hej Naser Khader

Vi synes, at det er en fantastisk pointe du kommer med med hensyn til X-factor i den arabiske verden. Det at give folk noget at samles om og få fokus på individet frem for ulighederne blandt stammer er en positiv udvikling. Det er dejligt at vide, at selv (tidligere) politikere befinder sig på et menneskeligt niveau og ikke kun er intellektuelle personer, der kun diskuterer samfundsproblemer.

Selvom der kan argumenteres for at det stigende antal af reality-shows har en positiv indvirkning på mennesker, opstår der stadig en vis falskhed blandt personer fordi folk i det senmoderne samfund opsætter facader, hvilket gør at der bliver skabt en distance mellem mennesker. Samfundet i dag er blevet aftraditionaliseret og påvirket af en ambivalens, som teoretikeren Ziehe ville udtrykke det.

Du påstår at reality-shows har beriget dansk fjernsyn, hvilket betvivles stærkt i forhold til hvor sundt det er for et menneske at have flere identiteter og have to sider af sig selv. Disse forskellige identiteter er blevet skabt ved en udstilling af backstage i et frontstage miljø som Mayrowitz kommer ind på.

Super mange søde knuzzer

1 luv <3

Dine Gymmies. <3 <3 <3

Naser Khader indlæg af Tenna, Frederik(ke) og Lars

Højt uddannede mennesker kan grine på andres bekostning.
De kan se programmerne uden at blive påvirket af medierne. Naser mener ikke, at det går ud over opdragelsen.  Han mener godt børn kan skildre godt og ondt.
Men vi lever i et ambivalent samfund. Vi har mange muligheder og kan måske ikke vide om Paradise er rigtigt eller forkert. Desuden er der stadig en tendens til en stigende individualisering. Mig, mig, mig. Sådan er det ikke nødvendigvis kun i hotellet i Mexico, men også i vores dagligdag. Folk dyrker deres idoler, som i stigende grad er reality-stjerner. De vil være ligesom dem, og er blevet nogle narcistisk egocentrerede apatiske selviscenesættenede møgsvin.
De er blæksprutter, som kan forberede valgkamp, mens de ser Paradise Hotel.

Mennesket lever i dagens Danmark under den tertiære socialisering, vi lever under en konstant påvirkning fra  medierne og diverse reality stjerner. Vi søger efter konstant anerkendelse, og ønsker hele tiden at promovere os selv og vores spændende liv. Den primære socialisering får en mindre og mindre rolle i samfundet, og det er netop denne socialisering som Nasar bygger sin udtagelser op omkring og derfor er hans børn i stand til at se forskellen på rigtig og forkert især med hensyn til programmer som x- faktor og Paradise Hotel.

Reality Shows styrker demokratiet ifølge Naser Khader - læs hans indlæg på linket herunder og blog din kommentar her på 2aEs Sa' blog.

http://blogs.bt.dk/verdenifoelgekhader/2012/03/22/reality-shows-styrker-demokratiet-og-samler-folk/

Begreber 1-7

1. Ultras
   Startede i Italien i 60-70’erne, meget vilde og larmende. Meget ekstreme. Hætter og kasketter er vigtige. Tøjet er en stor identifikationsfaktor. Politisk og etnisk bredt sammensatte. Befinder sig på venstrefløjen, ekstremister.
2. Casuals
   Startede i 70’erne. Stjal mærketøj for Italien, skabte anseelse ved at komme klædt i nyt tøj. Herefter kunne man spotte dyrt mærketøj blandt medlemmerne. Opfatter sig som elitefans. De er villige til at løbe risci og helbred over styr for at støtte klubben. Befinder sig på højrefløjen. Organiseret med såkaldte ”top-boys”.
3. Refleksivitet
   Vi spejler os i vores omgivelser. Skaber vores adfærd og identitet ud fra refleksiviteten ikke længere tro og traditioner.
4. Udlejring af sociale relationer
   Man sætter sin lid til systemerne og eksperterne, hvor det førhen var de traditionelle relationer som familien, man kom til.
5. Adskillelse af tid og rum
   Kommunikation via mobiltelefoner gør, at man kan adskille tid og rum. Vi kan kommunikere med personer, uden de behøver at være på samme tid og sted.  
6. Risikosamfundet
   Becks overordnede begreb er risikosamfundet: Det er det samfund som det tidligere industrisamfund har udviklet sig til. Industrisamfundet fordelte goder, mens det senmoderne samfund fordeler onder. Han mente, at vores samfund er et overflodssamfund, til relationen til begreberne farer, og risici. Videnskab og teknologi kan have konsekvente følgere af klimaforandring, hvilket kan ramme os alle. Der er altså en risici ved det senmoderne samfund.
7. Ulrich BeckFødt i 1944, var tysk sociolog, og senere professor ved universitetet i München. Som samfundskritiker og -debattør har han sat dagsordenen for diskussioner i både fagkredse, sociale bevægelser og politiske organisationer.

Af Aleksander, Tenna og Lise 

Sociologiske begreber til bloggen

Thomas Ziehe:

• Tysk sociolog
• Speciale i ungdomsforskning
• Hovedteori: frisættelse, ambivalens og potensering.
•  Siden 1950’erne: frisættelse af mennesket på den måde, at alle overleverede normer og ideer er på vej til at blive værdiløse.  – man har muligheden for at forme sit eget liv.
• Vi har altså: bevæget os fra et cyklisk over et lineært til et kaotisk eller hyperkomplekst samfund.
• Ambivalens: usikkerhed
• Øget refleksivitet: forholde sig til sig selv, og sætte sig op i forhold til sine sekundære erfaring såsom massemedierne.
•  Ziehe mener: Noget som på den ene side giver stor frihed (mangfoldigheden) skaber usikkerhed (ambivalens) for det enkelte individ på den anden side.
• Formbarhed: at lade sig forme à ALTING ER MULIGT. Du er instruktøren i dit eget liv
• Individualisering: Den enkeltes frigørelse fra de traditionelle tolkningsmønstre, som han/hun har med fra sit oprindelige sociale miljø.
• Den kulturelle frisættelse: opstår opløsning af bærende traditioner og udviskning af fastdefinerede roller.
• Stødpudzoner: Mennesket har altid haft retningslinjer at gå efter.
• raditionssamfundet: Religion, skole og opdragelse/film
• Potensering: At kunne mærke man lever – adrenalinkick formål: at mindske tomhed og usikkerhed.
• Emblematisering: omsiggribende tendens til via ydre udtryk at markere sig selv eller sit tilhørsforhold til en gruppe.

 Leicesterskolen:

• Teoretikerne Eric Dunning, John Williams  og Patrick Murphy mener at  leicesterskolens værdier som maskulinitet, status og stærke ”vi grupper”. De anser ligeledes hooliganisme som et socialt problem. De mener at det ville være nyttigt at involvere det lokale samfund mere. De mener at den aggressive adfærd skyldes økonomisk usikkerhed.

Ian R. Taylor + teori:

• Sociolog.
• Ian R. Taylor gør sig i at forklare hooligan-problemet med en marxistisk orienteret tilgang. Det marxistiske islæt vises ved henvisning til efterkrigstidens sociokulurelle forandringer. Han argumenterer altså ud fra det marxistiske udgangspunkt ved at fokusere på samfundsstrukturen og derved også den kapitalistiske udvikling inden for fodbold. Fodbold tog altså afstand til den lokale tilhænger, hvor klubben før denne udvikling havde stor indflydelse på arbejderen. Hooliganisme er altså en modstandskamp mod kommercialiseringen og kapitalistiske aspekter i moderne fodbold.  
• Forværrende faktorer indenfor fodbold ifølge hooligans, som er opsat af Ian R. Taylor: 
• Penge var blevet centralt inden for fodbold.
• Spilleren fra fodboldholdet var ikke mere en fra lokalsamfundet men indkøbt.
• Forholdet til klubben blev formindsket på grund af mindre indflydelse.
• Hooliganisme opstod altså som frustration over udviklingen af rammerne omkring spillet. 
• Ifølge Taylor ses det som et forsøg på at genoprette den traditionelle weekend, hvor arbejdsklassen familier gik sammen til fodboldkamp.

 Den etnografisk orienterede tilgang:

• Kritiserede Leicesterskolens særlige fokus på den hårde del af den engelske arbejderklasse.De etnografiske teoretikere baserede deres teorier på empiristiske undersøgelser, der bestod af deltagerobservationer og kvalitative data.

Gary Armstrong:

• Hooliganismens kompleksitet.
• Tager udgangspunkt i en empiristisk undersøgelse af 50 Sheffield United fans gennem ca. 2 år, foretaget i 1991.
• Undersøgelsen konkluderer at hooligans ikke kun kommer fra den hårde del af arbejderklassen.
• Vold er ikke den centrale aktivitet.
• Fjendtlighed og afstandtagen skyldes frygt skabt af politi og presse,
• Konkluderer endeligt han, at der ikke kan opstilles nogen endelig teori om hooliganisme, fordi problemet stadig er så komplekst, at langt fra alle aspekter er blevet teoretiseret.

Richard Giulianotti:

• Giulianotti han har fokus på the casuals han mener at deres primære mål er at opnå status. Han mener ligeledes ikke at der er prestige i at angribe ”almindelige” fans. Han mener ligeledes at hooligans kommer fra mange forskellige samfundslag.

John H. Reversal theory:

• (=forandring/vende på hovedet)
• Hooliganisme skyldes psykologiske grunde, ikke socialgrupper. 
• Hooliganisme er ikke nødvendigvis ondskabsfuld, skyldes indestængte følelse og stræben efter at opnå spænding.

Meta-motivationsstadier:

1.     Telic – paratelic

Telic: veltilrettelagt, seriøs

Paratelic: spontant, legende

2.     Negativism – conformity

Negativism: protestere mod ydre pålagte krav

Conformity: søger overensstemmelse

3.     Sympathy – mastery

Sympathy: følsom, blid

Mastery: behov for at være mester/leder

4.     Autic – alloic

Autic: sig selv

Alloic: bekymret på andre menneskers vegne

Kerr: Hooligans er styret af parateliciske og negativistiske dominanser.

- Folk griber situationer/problemer forskelligt an, alt afhængig af deres indstilling.

Sociologiske begreber: 8.-14.

1. Anthony Giddens

Født d. 18. januar 1938. Han er britisk sociolog.

Bruger begreberne ”kulturel frisættelse” og ”adskillelse af tid og rum.
Han mener, at det karakteristiske for det senmoderne samfund er begrebet ”valgmuligheder”. Og bekræfter at det er en modsætning af det traditionelle samfund og pointerer at det er under konstant udvikling.
Giddens hævder, at moderniteten er præget af refleksivitet, som underminerer de traditionelle vaner og skikke.

2. Den kulturelle frisættelse

I det senmoderne samfund er vi alle blevet aftraditionaliseret. Traditionerne er ikke længere det mest afgørende i samfundet. Vi er individer, som har en masse valgmuligheder. Selvbestemmelse og frihed erstatter traditionerne. Den kulturelle frisættelse gør at vi er blevet frisat fra familien og traditionerne, og vi søger derfor mod nye fællesskaber f. eks. en hooligangruppe. Normer og værdier er blevet værdiløse. Vi er frigjorte fra religion og slægt. Man kan skabe sin egen tilværelse. Konsekvensen er dog, at man selv står med ansvaret for sine egne handlinger og mindsker ens tryghedsfornemmelse, da alt ansvar hviler på egne skuldre.

3. Aftraditionalisering

Giddens taler om, at samfundet aftraditionaliseres.
Som et led i aftraditionaliseringen, bliver overtro, myter og traditionelle normer og værdier erstattet af videnskabelig viden og rationel indsigt.
I det senmoderne samfund stilles vi overfor flere valgmuligheder og vi må søge en sekundær viden, som fx medierne.
Alt stilles til debat. Der kommer ifølge Ziehe øget frihed (mangfoldighed) og usikkerhed (ambivalens).

4. Formbarhed

Med begrebet ”formbarhed mener Ziehe, at alting er muligt.
Det er formning og tilpasning af individet. Det skaber flere muligheder, men dette gør også at vi får et øget præsentationspres og følelsen af ambivalens.

5. Stødpudezoner

Det er Ziehe der snakket om begrebet ”stødpudezoner”.
Han mener, at vi historisk set altid har haft nogle helt faste retningslinjer, som vi retter os efter og følger.
Gennem stødpudezonerne kan man forme sin identitet og finde tryghed.
Eks.: familien, som giver tryghed og påvirker ens identitet.
Det er blandt andet dette, som skaber en mangfoldighed og ambivalens (store faldgrupper).
Stødpudezonerne er i opløsning.
Grunden til at en person kunne blive en del af hooliganmiljøet er for at genskabe stødpudezonerne.

6. Potensering

Ziehe anvender begrebet ”potensering”, som dækker en søgen efter at kunne mærke, at man lever. Dette kan bunde i en usikkerhed hos individet.
De forskellige hooligangrupper opnår igennem slåskampe at få dækket deres behov for at mærke livet.
Det er en bekræftelse af ens identitet.

7. Hooliganisme

Hooliganisme er når en masse hooligans er sammen i en gruppe, da de er blevet kulturelt frisat og mod nye fællesskaber, for at genskabe stødpudezoner. De mødes til fodboldkampe ved hjælp fra ”adskillelse af tid og rum” for at forsvare klubben og slås mod modstanderen. De skaber et os og et dem.