Sociologiske begreber til bloggen

Thomas Ziehe:

• Tysk sociolog
• Speciale i ungdomsforskning
• Hovedteori: frisættelse, ambivalens og potensering.
•  Siden 1950’erne: frisættelse af mennesket på den måde, at alle overleverede normer og ideer er på vej til at blive værdiløse.  – man har muligheden for at forme sit eget liv.
• Vi har altså: bevæget os fra et cyklisk over et lineært til et kaotisk eller hyperkomplekst samfund.
• Ambivalens: usikkerhed
• Øget refleksivitet: forholde sig til sig selv, og sætte sig op i forhold til sine sekundære erfaring såsom massemedierne.
•  Ziehe mener: Noget som på den ene side giver stor frihed (mangfoldigheden) skaber usikkerhed (ambivalens) for det enkelte individ på den anden side.
• Formbarhed: at lade sig forme à ALTING ER MULIGT. Du er instruktøren i dit eget liv
• Individualisering: Den enkeltes frigørelse fra de traditionelle tolkningsmønstre, som han/hun har med fra sit oprindelige sociale miljø.
• Den kulturelle frisættelse: opstår opløsning af bærende traditioner og udviskning af fastdefinerede roller.
• Stødpudzoner: Mennesket har altid haft retningslinjer at gå efter.
• raditionssamfundet: Religion, skole og opdragelse/film
• Potensering: At kunne mærke man lever – adrenalinkick formål: at mindske tomhed og usikkerhed.
• Emblematisering: omsiggribende tendens til via ydre udtryk at markere sig selv eller sit tilhørsforhold til en gruppe.

 Leicesterskolen:

• Teoretikerne Eric Dunning, John Williams  og Patrick Murphy mener at  leicesterskolens værdier som maskulinitet, status og stærke ”vi grupper”. De anser ligeledes hooliganisme som et socialt problem. De mener at det ville være nyttigt at involvere det lokale samfund mere. De mener at den aggressive adfærd skyldes økonomisk usikkerhed.

Ian R. Taylor + teori:

• Sociolog.
• Ian R. Taylor gør sig i at forklare hooligan-problemet med en marxistisk orienteret tilgang. Det marxistiske islæt vises ved henvisning til efterkrigstidens sociokulurelle forandringer. Han argumenterer altså ud fra det marxistiske udgangspunkt ved at fokusere på samfundsstrukturen og derved også den kapitalistiske udvikling inden for fodbold. Fodbold tog altså afstand til den lokale tilhænger, hvor klubben før denne udvikling havde stor indflydelse på arbejderen. Hooliganisme er altså en modstandskamp mod kommercialiseringen og kapitalistiske aspekter i moderne fodbold.  
• Forværrende faktorer indenfor fodbold ifølge hooligans, som er opsat af Ian R. Taylor: 
• Penge var blevet centralt inden for fodbold.
• Spilleren fra fodboldholdet var ikke mere en fra lokalsamfundet men indkøbt.
• Forholdet til klubben blev formindsket på grund af mindre indflydelse.
• Hooliganisme opstod altså som frustration over udviklingen af rammerne omkring spillet. 
• Ifølge Taylor ses det som et forsøg på at genoprette den traditionelle weekend, hvor arbejdsklassen familier gik sammen til fodboldkamp.

 Den etnografisk orienterede tilgang:

• Kritiserede Leicesterskolens særlige fokus på den hårde del af den engelske arbejderklasse.De etnografiske teoretikere baserede deres teorier på empiristiske undersøgelser, der bestod af deltagerobservationer og kvalitative data.

Gary Armstrong:

• Hooliganismens kompleksitet.
• Tager udgangspunkt i en empiristisk undersøgelse af 50 Sheffield United fans gennem ca. 2 år, foretaget i 1991.
• Undersøgelsen konkluderer at hooligans ikke kun kommer fra den hårde del af arbejderklassen.
• Vold er ikke den centrale aktivitet.
• Fjendtlighed og afstandtagen skyldes frygt skabt af politi og presse,
• Konkluderer endeligt han, at der ikke kan opstilles nogen endelig teori om hooliganisme, fordi problemet stadig er så komplekst, at langt fra alle aspekter er blevet teoretiseret.

Richard Giulianotti:

• Giulianotti han har fokus på the casuals han mener at deres primære mål er at opnå status. Han mener ligeledes ikke at der er prestige i at angribe ”almindelige” fans. Han mener ligeledes at hooligans kommer fra mange forskellige samfundslag.

John H. Reversal theory:

• (=forandring/vende på hovedet)
• Hooliganisme skyldes psykologiske grunde, ikke socialgrupper. 
• Hooliganisme er ikke nødvendigvis ondskabsfuld, skyldes indestængte følelse og stræben efter at opnå spænding.

Meta-motivationsstadier:

1.     Telic – paratelic

Telic: veltilrettelagt, seriøs

Paratelic: spontant, legende

2.     Negativism – conformity

Negativism: protestere mod ydre pålagte krav

Conformity: søger overensstemmelse

3.     Sympathy – mastery

Sympathy: følsom, blid

Mastery: behov for at være mester/leder

4.     Autic – alloic

Autic: sig selv

Alloic: bekymret på andre menneskers vegne

Kerr: Hooligans er styret af parateliciske og negativistiske dominanser.

- Folk griber situationer/problemer forskelligt an, alt afhængig af deres indstilling.