mandag den 1. oktober 2012

Sociologiske begreber: 8.-14.


  1. Anthony Giddens
Født d. 18. januar 1938. Han er britisk sociolog.
Bruger begreberne ”kulturel frisættelse” og ”adskillelse af tid og rum.
Han mener, at det karakteristiske for det senmoderne samfund er begrebet ”valgmuligheder”. Og bekræfter at det er en modsætning af det traditionelle samfund og pointerer at det er under konstant udvikling.
Giddens hævder, at moderniteten er præget af refleksivitet, som underminerer de traditionelle vaner og skikke.

  1. Den kulturelle frisættelse
I det senmoderne samfund er vi alle blevet aftraditionaliseret. Traditionerne er ikke længere det mest afgørende i samfundet. Vi er individer, som har en masse valgmuligheder. Selvbestemmelse og frihed erstatter traditionerne. Den kulturelle frisættelse gør at vi er blevet frisat fra familien og traditionerne, og vi søger derfor mod nye fællesskaber f. eks. en hooligangruppe. Normer og værdier er blevet værdiløse. Vi er frigjorte fra religion og slægt. Man kan skabe sin egen tilværelse. Konsekvensen er dog, at man selv står med ansvaret for sine egne handlinger og mindsker ens tryghedsfornemmelse, da alt ansvar hviler på egne skuldre.

  1. Aftraditionalisering
Giddens taler om, at samfundet aftraditionaliseres.
Som et led i aftraditionaliseringen, bliver overtro, myter og traditionelle normer og værdier erstattet af videnskabelig viden og rationel indsigt.
I det senmoderne samfund stilles vi overfor flere valgmuligheder og vi må søge en sekundær viden, som fx medierne.
Alt stilles til debat. Der kommer ifølge Ziehe øget frihed (mangfoldighed) og usikkerhed (ambivalens).

  1. Formbarhed
Med begrebet ”formbarhed mener Ziehe, at alting er muligt.
Det er formning og tilpasning af individet. Det skaber flere muligheder, men dette gør også at vi får et øget præsentationspres og følelsen af ambivalens.

  1. Stødpudezoner
Det er Ziehe der snakket om begrebet ”stødpudezoner”.
Han mener, at vi historisk set altid har haft nogle helt faste retningslinjer, som vi retter os efter og følger.
Gennem stødpudezonerne kan man forme sin identitet og finde tryghed.
Eks.: familien, som giver tryghed og påvirker ens identitet.
Det er blandt andet dette, som skaber en mangfoldighed og ambivalens (store faldgrupper).
Stødpudezonerne er i opløsning.
Grunden til at en person kunne blive en del af hooliganmiljøet er for at genskabe stødpudezonerne.

  1. Potensering
Ziehe anvender begrebet ”potensering”, som dækker en søgen efter at kunne mærke, at man lever. Dette kan bunde i en usikkerhed hos individet.
De forskellige hooligangrupper opnår igennem slåskampe at få dækket deres behov for at mærke livet.
Det er en bekræftelse af ens identitet.

  1. Hooliganisme
Hooliganisme er når en masse hooligans er sammen i en gruppe, da de er blevet kulturelt frisat og mod nye fællesskaber, for at genskabe stødpudezoner. De mødes til fodboldkampe ved hjælp fra ”adskillelse af tid og rum” for at forsvare klubben og slås mod modstanderen. De skaber et os og et dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar